Carta Autofinans A/S
Forsikrings- og inkassoassistent søges til leasingselskab
Forsikrings- og inkassoassistent søges til leasingselskab
Er du en positiv holdspiller, som brænder for bilforsikring, administration og kundeservice og har du let ved at kommunikere klart både på skrift og i tale? Er du samtidig struktureret af natur og har flair for tal?
Så kan du være vores nye forsikrings- og inkassosassistent.
Om jobbet
Du bliver en del af afdelingen Finans med 5 andre kolleger, hvor du vil få ansvaret for vores forsikringsprodukt (fællespolice), herunder sikre vejledning af kunderne i forsikringsforhold og brug af vores kundeportal. I samarbejde med vores ekspeditionschef vil du ligeledes bistå med håndtering af forsikringssager og skader. Afhængigt af din interesse og kompetence på området, kan du med tiden få ansvaret for selvstændigt at håndtere disse sager.
Konkret omfatter dine opgaver blandt andet:
• Til- og afmelding af forsikring og administration af panthaverdeklarationer
• Skadeserstatning og forhandling af pris og vilkår
• Håndtering af restancer i samarbejde med vores inkassospecialist
Du vil således træde ind i en særdeles alsidig stilling, hvor din hverdag er varieret, og hvor du i høj grad selv er med til at påvirke udviklingen af stillingen.
Din profil
Du er serviceminded, videbegærlig og god til at prioritere dine opgaver. Din datadisciplin er i top. Du trives med at have ansvar for dine egne opgaver, men du sætter pris på et fagligt fællesskab, videndeling og tesen om at ”løfte i flok”.
Din indgangsvinkel til stillingen kan være mange, men du har som minimum erfaring fra administrative opgaver og evt. kontrolfunktioner. Erfaring med forsikringsadministration eller anden erfaring fra forsikringsbranchen er en stor fordel. Erfaring med inkasso/restancer er ligeledes en fordel.
Du har godt styr på IT, og kan nemt sætte dig ind i nye systemer og processer, da stillingen involverer arbejde i flere forskellige systemer, herunder Navision, EDI og Office-pakken i øvrigt.
Vi tilbyder
Hos CARTA får du en alsidig hverdag i en spændende branche. Vi sidder sammen i et åbent kontorlandskab med udsigt til Odense Havn. Alle medarbejdere er omfattet af vores flekstidsordning, og vi tilbyder desuden en lækker frugt- og frokostordning, fri massageordning, udvidet sundhedsforsikring samt løn efter kvalifikationer.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, så send din motiverede ansøgning inkl. CV senest den 3. marts 2024 til hr@carta.dk. Vi gennemgår løbende de indkomne ansøgninger, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Samtaler forventes afholdt løbende eller umiddelbart efter udløb af ansøgningsfristen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Økonomichef Mette Vett på 23 99 39 00 eller HR-chef Lise Mogensen på 92 15 46 80.
Om CARTA A/S
CARTA-koncernen er et 100% privatejet finansiering- og leasingselskab, der har eksisteret siden 1989. Vores ambitioner er høje og via tæt samarbejde med forhandlere i hele Danmark tilbyder vi attraktiv finansiering af biler til både private og erhvervskunder.